Udvalgte værker / Court of Complexity

Court of Complexity

2013
 
Produktionen af mine værker på udstillingen er støttet af
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.
Udstillingen ”Court of Complexity” er et kunstnerisk samarbejde mellem de to kunstnere Lene Desmentik og Peter Chr. Petersen. Med kraftige associationer til teksten fra King Crimsons "The Court Of The Crimson King" fra 1969 og med visuelt udgangspunkt i den klassiske europæiske labyrint, og en fælles farveholding går de to kunstnere i visuel dialog.
 
Krig og det søgende menneske i form af en soldat, er det gennemgående tema i sangen. Der er desuden en middelalderstemning i form af de elementer de bruger i teksten.
Værket Kings Court tager udgangspunkt i et magtcentrum hvor dørene åbner sig ind ad mod midten. Inspireret af Fatehpur Sikri i Indien, hvor stormogulen sad på en platform i midten af 1. sal med broer ud til hjørnerne, hvor alverdens tænkere og teologer havde deres foretræde. Et magtcentrum med en enevældig hersker, men dog en åbenhed for andre religioner og kulturer. Åbningerne kan ses som en søgen igennem rummet.
Muren på labyrinten i værket Magtstrukturer peger på historiens store mure, som magthavere gennem tiden har bygget, eksempelvis Hadrians Wall, den kinesiske mur, Berlin muren og nu den israelske mur. Labyrinten er der hvor man farer vild. Det handler om magtstrukturer, en søgen efter veje ud eller ind.
Værket Dance of the Puppets tegner en form som en spansk rytter med 16 ens elementer. Marionet-dukkerne danser i ring låst fast i hinanden, som soldater i krig.
Krig er også et gennemgående tema i serien på 8 tegninger.