Mindesmærkets udformning og betydning
Selve figuren af Bernhard Arp Sindberg står med armene ud til siden som en gestus, der inviterer beskueren indenfor. Figurens blik er vendt en lille smule nedad, hvilket er en kinesisk tradition for heltefigurer. Samtidig er figuren placeret således, at Sindberg ser ud over Aarhus Bugten i retning mod øst og dermed mod Kina, hvor han udførte sine heltegerninger. Figuren er modelleret ud fra billeder af den unge Sindberg i årene 1937-1938, som er den tidsperiode, hvor han opholdte sig i Nanjing i Kina.
Rammerne, som figuren står i, er udformet som en åben dør, for det, Sindberg gjorde, var bogstaveligt talt at åbne døren for de flygtende kinesere og skjule dem for den japanske angrebsmagt. Døren er samtidig et symbol på det kulturelle samarbejde mellem byerne Nanjing og Aarhus, som denne gave er med til at indlede. Man kan således se den ene ramme som byen Nanjing og den anden ramme som Aarhus, der i dette samarbejde flettes sammen. På samme måde forsøges det anskueliggjort, at rammerne åbner dørene op mod hverandre - både kulturelt og menneskeligt. Dørrammerne åbner op mod vandet i Aarhus Bugten i østlig retning - altså mod Kina. Mindesmærket kaldes nu i Kina for ”Håbets dør” eller ”Håbets port”.
Sindberg står smukt placeret på en cirkelform støbt i bronze, som er en anelse forskudt i forhold til dørrammernes sammenføjning. Denne bronzecirkel er igen forskudt en smule fra stensoklens midtpunkt for at skabe en skulpturel balance imellem skulpturelementerne. Soklen i sten er ligeledes udformet som en cirkel. De to cirkler i hvert sit materiale symboliserer jordkloden, som Sindberg rejste på tværs af, og hvor de to byer - her symboliseret i hver deres materialeform - nu mødes i en ny udveksling af kulturelt samarbejde.
På forsiden af selve stensoklen sidder desuden afstøbningen af en sten fra Nanjings 600 år gamle, velbevarede bymur. Stenen fra bymuren symboliserer i Kina modighed, hvilket er en egenskab, som Sindberg i høj grad besad.
