Værket Landvinding er inspireret af udstillingens titel ”Rundt på gulvet”. Værket består af en konstruktion af trekanter, sat sammen til femkanter der danner en form som et bjerg.
Ud af dette bjerg løber et bylandskab ud over en form som en bænk eller vej og ned på gulvet.
Et element vokser op af gulvet, et element bevæger sig ud på gulvet, et element falder ned på gulvet og samlet giver det en bevægelse rundt i hele skulpturen. Den åbne geometriske bjergformede konstruktion er den menneskeskabte natur der vokser op af gulvet i udstillingsrummet. Bylandskabet der løber ud af bjerget er et andet menneskeskabt landskab.
Den menneskeskabte natur indtager mere og mere land.