Udvalgte værker / Erindringsrum

Erindringsrum

2008

Blå Rønne granit, hvid Carrara marmor og pulverlakeret stål.

Stålkonstruktion 220 x 300 x 250 cm.
Granit 8 x 120 x 220 cm.
Marmor 130 x 90 x 60 cm.

Støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg

Værket er udført på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk
Med baggrund i hvor udstillingen tager plads, Eventyrhaven, starter mit værk Erindringsrum med en lille fritstående åben dør, der fungerer som en indgang til et eventyr/fortælling.
Huset, søen og døren er elementer i denne fortælling, der ikke er en rigtig fortælling ligesom et eventyr, men en række af forbindelser, der i dannelsen af nye rum skaber andre betydninger.
Jeg har her arbejdet med det konstruerede landskab, som en form der er bygget af de geometriske figurer trekant og femkant. Sat sammen danner de en organisk form - bjerg eller insekt. Den organiske form lader jeg vokse ud fra et omrids af et hus, sådant at hus og landskab er en sammenvokset form.
Indefra huset flyder en sø ud over græsset, og længere ude i græsset står den åbne dør, der viser en vej ind eller ud, selvom den er for lille til, at man kan bevæge sig igennem.
 
Værket blev vist på udstillingen Skulptur i Eventyrhaven 2008, Odense.